2 Eksempler på vådrumskonstruktioner
Dette afsnit beskriver eksempler på typiske gulv og- vægkonstruktioner i småhuses vådrum. Der gives endvidere eksempler på, hvordan disse konstruktioner og tilhørende vandtætningssystemer kan kombineres, samt hvilke belastningsklasser konstruktionerne kan anvendes i. Konstruktionens materialer og opbygning bestemmer, hvilket vandtætningssystem og overfladebehandling, der kan anvendes. Der er størst frihed mht. valg af vandtætningssystem, når der anvendes tunge konstruktioner udført af uorganiske materialer, dvs. konstruktioner, som anses for vandtætte i sig selv.
Den samlede konstruktion anses for at have ’større risiko’, hvis der anvendes en kombination af konstruktionsopbygning og vandtætningssystem, som hører til en lavere belastningsklasse, end vådrummet er klassificeret til. Se Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2011). Er der tale om et støttet byggeri, skal den projekterende i givet fald udarbejde en erklæring til bygherren herom. Vælger bygherren alligevel at benytte den foreslåede konstruktion, skal den projekterende redegøre for, hvilke særlige tiltag valget medfører, fx skærpet tilsyn under udførelsen og øget eftersyn og vedligehold.
2.1 Gulve
Til gulvkonstruktioner i småhuses vådrum anvendes normalt følgende hovedtyper:
- Uorganisk undergulv på tunge dækkonstruktioner, fx beton eller letbeton.
- Undergulv af træplader på lette dækkonstruktioner, fx træbjælkelag.
Der findes også såkaldte lette dobbeltgulve, der kan anvendes, hvor lette konstruktioner ønskes anvendt i klasse M. Disse konstruktioner er ikke beskrevet her, men er beskrevet i SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt og Morelli, 2015).
2.1.1 Kombinationer af gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer
Kombinationsmulighederne for gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Kombinationer af gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer. Tabellen angiver i hvilke belastningsklasser, en given kombination kan benyttes, fx kan krydsfiner på træbjælkelag med flisesystem med membran kun anvendes i belastningsklasse L. Opdelingen i belastningsklasser er forklaret nærmere i afsnit 1.1.2, Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.
Vandtætning Gulvkonstruktion | MK-godkendte flisesystemer med membran | PVC | Banevare, fx tagdug (som underlag for flise- beklædning) | Flisesystemer uden membran. Kravene for at opnå MK-godken- delse skal være opfyldt og kunne dokumenteres 1) | Ingen (dvs. blot en vandafvisende belægning af fliser i almindelig fliseklæber eller terrazzo) 2) |
|---|---|---|---|---|---|
Beton in situ 3) |   |   |   |   |   |
Beton/letbeton som elementer 4) |   |   |   |   |   |
Beton/letbeton som færdige elementer 5) |   |   |   |   |   |
’Vandtætte’ plader på træbjælkelag 6) |   |   |   |   |   |
Krydsfiner på træbjælkelag |   |   |   |   |   |
Spånplader på træbjælkelag |   |   |   |   |   |
- Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 2.3.1.
- Kolonnen gælder for belægning af fliser lagt i almindelig fliseklæber, men altså uden et vandtætningssystem. Fliser lagt i almindelig fliseklæber yder mindre sikkerhed mod vandgennemtrængning end løsninger, hvor der er anvendt et vandtætningssystem. Disse belægninger er derfor klassificeret lavere end de tilsvarende løsninger med vandtætningssystem, se kolonnen ’Flisesystemer uden membran’. Flisegulve udført på dæk med støbt opkant og terrazzogulve kan dog også anvendes i belastningsklasse M.
- Der skal være kvalitetssikring af beton og arbejdsudførelse, også ved udstøbning af udsparinger, fx omkring gulvafløb.
- Samlinger mellem elementer skal være vandtætte. Dette gælder også samlinger mod væg.
- Fabriksfremstillede elementer, der leveres med færdig overfladebelægning.
- Ved ’vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning.
2.1.2 Tunge dækkonstruktioner
Tunge dækkonstruktioner består oftest af beton støbt på stedet eller beton eller letbeton udlagt som elementer. Tunge dæk er uorganiske og betragtes som regel som vandtætte i sig selv. Det betyder principielt, at de kan anvendes uden yderligere vandtætning.
Ofte vil der oven på dækket blive udstøbt yderligere en betonplade, se figur 12. Udstøbningen sker enten på et glidelag, fx to lag 0,15 mm PE-folie, eller på et lag isoleringsmateriale. Betonen skal være en ærte- eller nøddestensbeton med en styrke på mindst 20 MPa (Beton C20/25 iht. DS 2426 – EN 206-1 (Dansk Standard, 2011)), og den skal have en tykkelse på mindst 60 mm, hvis den skal kunne betragtes som vandtæt i sig selv. Der udføres revnearmering med 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet. Armeringen føres op i eventuelle sokler under vægge. Armeringsnettet skal forbindes til udligningsforbindelse (jordforbindes), se afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001a).
Fald kan etableres direkte i betonpladen eller i et særskilt afretningslag. Afretningslag udføres normalt af velgraderet cementmørtel C 100/400 (slidlagsbeton) i 15 til 30 mm tykkelse eller af fiberbeton 0-4 mm i op til 40 mm tykkelse. Før afretningslaget udlægges, bør vedhæftningen sikres, fx med en betonklæber eller ved at overfladen svummes med cementvælling C 100/100.
Da beton svinder under hærdning, skal flisebelægning udføres så sent i byggeprocessen som muligt. I praksis kan svindet for normalt-hærdnende cementtyper ved en temperatur på ca. 20 °C regnes at være overstået efter 4-8 uger, afhængigt af betonsammensætning, luftfugtighed, udtørring til én eller to sider mv. Tiden mellem udstøbning og fliselægning kan evt. reduceres ved at anvende cementtyper, som har et hurtigere hærdningsforløb, fx cementtyper med kalkfiller. Beton udført som beskrevet ovenfor anses for at være vandtæt i sig selv. Som en ekstra sikkerhed anbefales det dog, at der sker yderligere vandtætning omkring bruseniche, badekar og gulvafløb. Det kan fx ske med en membran påført i flydende form.
Samlingen mellem gulv og væg skal altid tætnes med en inddækning, fx med en membran, der er påført i flydende form, og som er armeret med et armeringsbånd. Inddækningen føres mindst 100 mm ud på gulvet og mindst 100 mm op ad væggene, se figur 12. Hvis væggene er vandtætnet med en membran, kan inddækningen udføres ved, at vægmembranen føres helt ned til og 100 mm ud på gulvet. Er der membran i både gulv og væg, skal de to membraner samles vandtæt og være forenelige, også over lang tid. Tilsvarende skal der udføres tætning mellem dækelementer.
Figur 12. Eksempel på svømmende gulv på betondæk. Der er indskudt trinlyddæmpende underlag både under og på siderne af gulvet, så der ikke er fast forbindelse til omgivende bygningsdele. Der skal være en robust inddækning mellem gulv og væg, fordi vandtætningen på dette sted alene afhænger af inddækningen. Af hensyn til lyd er der udført elastisk fuge mellem gulv og væg.
Gulv |   |
|---|
2.1.3 Gulve på betonudstøbning på træbjælkelag
Beton kan også anvendes til udstøbning på nye træbjælkelag. Betonudstøbning på bjælkelag kan anses for vandtæt i sig selv, hvis den udføres som beskrevet i dette afsnit. Supplerende vandtætning anbefales dog, fx ved påføring af en vandtæt membran, i de mest vandpåvirkede områder, fx i bruseniche. I belastningsklasse M skal der anvendes vandtætningsmembran på gulvet.
Vådrum på betonudstøbning på træbjælkelag må kun anvendes, hvor underliggende rum er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m. Betonudstøbning på træbjælkelag må således ikke benyttes på terrændæk eller over krybekældre med fri højde under 0,6 m.
Underlag og niveauforskel
Som underlag for betonudstøbning kan fx anvendes:
- Krydsfiner anbragt mellem bjælker på lister skruet på bjælkesiderne, se figur 13.
- Krydsfiner eller korrugerede stålplader lagt gennemgående oven på bjælker, se figur 14. Korrugerede stålplader skal have en ETA eller MK-godkendelse, der dokumenterer, at de kan anvendes til formålet.
For at sikre niveaufri adgang skal højden af bjælkelaget i vådrummet reduceres, fx ved at anvende lavere bjælker med mindre bjælkeafstand.
Udstøbning af gulv
Betonarbejdet udføres efter retningslinjerne beskrevet i afsnit 2.1.2, Tunge dækkonstruktioner. Der skal tages hensyn til svind som beskrevet i samme afsnit.
Figur 13. Eksempel på betonudstøbning på træbjælkelag. 22 mm krydsfiner er anbragt mellem bjælkerne på lister sømmet på bjælkesiderne. Der er udlagt diffusionsåbent støbeunderlag over krydsfineren og bjælkerne for at hindre støbevand i at trænge ned i de underliggende lag.
Gulv |   |
|---|
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Figur 14. Eksempel på betonudstøbning på træbjælkelag. Betonpladen er udstøbt på en korrugeret stålplade, som er lagt oven på bjælkerne. For at sikre niveufri adgang er bjælkelaget under badeværelset udført med tætliggende bjælker og reduceret bjælkehøjde.
Gulv |   |
|---|
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
For at modvirke revner mellem gulve og vægge anbefales det, at der under vægge støbes sokler med en højde på mindst 100 mm over færdigt gulv, under døre dog reduceret til 20 mm over færdigt gulv. Soklerne støbes i samme arbejdsgang som betondækket, så sammenhængen og dermed tætheden i hjørnet sikres. Svindarmeringen skal føres med op i soklen. Det sikrer, at den kritiske samling flyttes op på væggen, hvor vandbelastningen er mindre.
Vægge forankres til dæk eller sokler, fx med indstøbte bolte.
Figur 15. Eksempel på vandtæt gulvbelægning på betonudstøbning og vægbeklædning på skeletvægge udført med MK-godkendt flisesystem med vandtæt membran. For at mindske risikoen for revner mellem gulv og vægge er skeletvæggene forankrede i støbte sokler, der er støbt samtidig med betondækket. Skeletvæggene er beklædt med vådrumsgipsplader. Samlingerne mellem skeletvæggene og soklerne er armeret med fiberstrimler eller elastiske armeringsbånd. Væggene er i fuld højde tætnet med membranen fra det MK-godkendte flisesystem. Membranen er ført ubrudt ned over de støbte sokler og dækker hele gulvet. Gulvfliser er klæbet på afretningslaget, som er udlagt på membranen på betonpladen, og vægfliser er klæbet på det vandtætte lag. Støbeunderlaget er krydsfiner på lister skruet til siderne af bjælker.
Gulv |   |
|---|
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Væg i vådzone |   |
|---|---|
Væg i fugtig zone |   |
Gulvafløb
Gulvafløb til indstøbning skal anbringes mindst 60 mm fra træbjælker og bør være VA-godkendte til indstøbning i beton. Der bør om muligt anvendes afløb med lodret udløbstud, idet trækning af rør i etageadskillelser bør undgås.
Gulvafløb indstøbes, så de er omgivet af mindst 60 mm beton til alle sider og normalt mindst 120 mm i højden.
Skal der være vandtæt membran på udstøbningen, bør gulvafløbet være VA-godkendt til indstøbning i beton med vandtæt lag, se figur 16. Flangen bør i så fald være mindst 40 mm bred for at sikre tæt samling mellem afløb og membran.
Figur 16. Gulvafløb indstøbt i beton i træbjælkelag. Gulvafløb, der indstøbes i beton på træbjælkelag, bør have lodret udløb og ikke sideindløb, da afløbsrør ikke bør trækkes i betonudstøbning eller bjælkelag.
Gulvafløb skal placeres mindst 60 mm fra bjælker for at sikre god indstøbning. Vægten af gulvafløb og betonudstøbning kan fx overføres til bjælkerne med vinkeljern på 60 × 60 × 6 mm.
Gulvafløb skal placeres mindst 60 mm fra bjælker for at sikre god indstøbning. Vægten af gulvafløb og betonudstøbning kan fx overføres til bjælkerne med vinkeljern på 60 × 60 × 6 mm.
Gulv |   |
|---|
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
For at sikre tilstrækkelig plads omkring rørgennemføringer skal den fri afstand mellem rør indbyrdes være mindst 60 mm, mens den fri afstand mellem rør og vægge skal være mindst 30 mm, se figur 17.
Figur 17. Placering af gennemføringer og gulvafløb.
- Gennemføring af stående med inddækning udført på stedet. Anvendes PVC-belægninger, kan det være nødvendigt med afstande på op til 100 mm, for at inddækninger kan udføres sikkert.
- Gennemføringer af vand- eller afløbsrør med præfabrikeret bøsning.
- Placering af gulvafløb i forhold til væg. Afstanden er mellem væggen og kanten af afløbsskålen.
- Rendeafløb anbragt op mod væg. Kræver ETA eller MK-godkendelse.
- Hjørneafløb anbragt op mod væg. Kræver ETA eller MK-godkendelse.
2.1.4 Lette dækkonstruktioner
Lette dækkonstruktioner med træbjælkelag og undergulv af plader kan anvendes i småhuses vådrum. Der må normalt kun være et vandtæt lag, hvilket sikrer, at vand fra eventuelle utætheder ikke ophobes i konstruktionen, men hurtigt vil vise sig på undersiden. Det kræver, at underliggende rum er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m. Lette dækkonstruktioner må således ikke benyttes på terrændæk eller over krybekældre med fri højde under 0,6 m.
Disse gulvkonstruktioner er fugtfølsomme og skal derfor beskyttes effektivt mod fugt.
Det betyder også, at der ikke må anbringes dampspærre i loftet, under et let badeværelse på en 1. sal, medmindre eventuel fugtophobning meldes effektivt. Ved brug af elektroniske fugtmeldere bør der anvendes meldere tilkoblet elnettet. Battridrevne fugtmeldere frarådes, da der ikke er sikkerhed for, at batterierne skiftes.
Træplader, der skal anvendes som undergulv i vådrum, skal være CE-mærkede krydsfiner- eller spånplader til konstruktionsbrug iht. DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2004). Krydsfinerplader skal mindst være kvalitet EN 636-S2 og spånplader mindst kvalitet EN 312-P5 eller P7, se TRÆ 60, Træplader (Adelhøj, Munch-Andersen & Lund Johansen, 2012).
Variationen i luftfugtigheden kan bevirke, at pladerne udvider sig, og derfor skal pladerne have fri afstand til vægge og rørgennemføringer. Den nødvendige fri afstand er 1 mm for krydsfiner og 2 mm for spånplader pr. m gulvbredde og gulvlængde. Afstanden bør dog højst være 5 mm.
Til flisebeklædte gulve skal underlaget bestå af mindst 18 mm konstruktionskrydsfiner med højst 300 mm understøtningsafstand. Over pladen udlægges et vandtæt lag, der normalt består af en vandtæt flisebeklædning med en ETA eller MK-godkendelse, se afsnit 2.3.1, Vandtætte flisesystemer og beklædningssystemer. Fald kan etableres ved at kile krydsfinerpladen op, eller ved at udføre et afretningslag oven på krydsfinerpladen og det vandtætte lag. Afretningslag udføres bedst i 10-30 mm tykkelse med hurtigthærdnende specialmørtel, som svinder minimalt, og som normalt kan belægges med fliser inden for et døgn efter udstøbningen.
Til PVC-beklædte gulve kan undergulvet enten udføres af konstruktionskrydsfiner eller af gulvspånplader. Tykkelser og understøtningsafstande fremgår af tabel 2. Fald etableres som regel ved at udlægge kileskårne lægter. Pladerne limes og skrues på lægterne. PVC-belægningen limes direkte på pladerne og svejses i alle samlinger.
Figur 18. Bjælkelag med bjælkeafstand ca. 0,4 m. Gulvet er i dette eksempel udført med såkaldt kuvertfald, hvor gulvet er opdelt i fem trekantede, plane flader, hver med fald mod afløbet. Strøerne med retning mod afløbet er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde herefter. Kantstrøen ved gulvafløbet er delt ud for afløbet. Hver halvdel af strøen er kileskåret og med smigskåret overside. Afstanden mellem strøerne er højst 0,6 m. Under de strøer, der ikke er tilstrækkeligt understøttede af bjælkerne, er der monteret trempler mellem bjælkerne. Kantstrøer kan placeres forskudt og kan derved indgå som fodrem i skillevægge. Strøerne er fastgjort til bjælker, veksler eller trempler med lim og skruer. Undergulvet er af 22 mm spånplader og beregnet til PVC-belægning, se tabel 2. Spånpladerne er limet med fer og not i alle samlinger uden understøtning, og de er limet og skruet til strøerne.
PVC-belægning bør kun udføres af gulvlæggere med svejsecertifikat, hvilket viser, at de har gennemgået og bestået en prøve i udførelse af vådrum med PVC. Oplysninger om gulvlæggere med svejsecertifikat kan fås hos Gulvbranchens Vådrumskontrol. Det skal kunne dokumenteres, at materialerne opfylder gældende kvalitetskrav, se SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015).
Membran eller beklædning skal føres op ad væggen og samles vandtæt med eller overlappes af væggens membran eller beklædning.
Tabel 2. Vådrumsgulve med undergulv af træplader på træbjælkelag. Plademateriale med tykkelser samt understøtnings- og skrueafstande for elastiske og uelastiske gulvbelægninger. Se også figur 19.
Gulvbelægning | PVC-banevarer eller andre elastiske belægninger | Fliser eller andre uelastiske belægninger | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
Plademateriale CE-mærkede iht. DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2004) | Spånplader DS/EN 312 – del 6 eller 7 (Dansk Standard, 2010) | Krydsfiner DS/EN 636 – del 1, 2 eller 3 (Dansk Standard, 2012) | Krydsfiner DS/EN 636 – del 1, 2 eller 3 (Dansk Standard, 2012) | |||
Tykkelse af plade maks. bjælke- og strøafstand [mm] | ≥ 22 mm 600 | ≥16 mm1) 300 | ≥ 18 mm 600 | ≥ 15 mm 1) 400 | ≥ 18 mm 300 | ≥15 mm 1) 200 |
Maks. skrueafstand i plader, mm - langs pladekanter - i mellemunderstøtninger | 150 300 | 150 200 | 150 300 | 150 300 | 150 300 | 150 300 |
Skruetype | 4,5 × 60 | 4,0 × 45 | 4,5 × 45 | 4,0 × 40 | 4,5 × 45 | 4,0 × 40 |
- 16 mm spånplader og 15 mm krydsfiner må kun benyttes ved opkiling af gulve for at opnå fald.
Figur 19. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af træplader på træbjælkelag med bjælkeafstand på højst 0,3 m. Undergulvet er udført af 18 mm konstruktionskrydsfiner. Pladerne er limet og skruet på bjælkerne og med limet fer og not i ikke-understøttede samlinger. Krydsfineren er dækket af en vandtæt membran, fx fra et MK-godkendt flisesystem. Gulvet er udført med flisebelægning klæbet på tyndt afretningslag. Tykke afretningslag (≥ 60 mm) udlægges på et glidelag, fx 2 lag PE-folie, oven på den vandtætte membran. Faldet er udført i afretningslaget.
Gulv |   |
|---|
Figur 20. Eksempel på afløb i gulv med godkendt flisesystem. Undergulvet er af 18 mm krydsfiner, der er lagt med fald mod gulvafløbet på træbjælkelag (ikke vist) med højst 0,3 m bjælkeafstand. Omkring afløbet er anvendt en tætningsmanchet, der hører til det valgte vandtætningssystem. Manchetten er klæbet til den 40 mm brede flange på gulvafløbet og yderligere fastholdt i afløbet med en klemring. Vandtætningsmembranen er påført hele manchetten sammen med det øvrige gulv. Fliserne er klæbet direkte på den vandtætte membran, som foreskrevet i vejledningen for det pågældende godkendte flisesystem.
Gulv |   |
|---|
Figur 21. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af spånplader på træbjælkelag med bjælkeafstand højst 0,6 m. Undergulvet er udført af 22 mm gulvspånplader, der er limet og skruet på lægter. Pladesamlinger på tværs af bjælker, som ikke er understøttede, er med limet fer og not. Lægterne er kileskårne for at opnå fald. Lægterne er limet og skruet til bjælkerne. Gulvet er udført med vandtæt PVC-belægning, som er klæbet til spånpladerne.
Gulv |   |
|---|
2.2 Vægge
Til vægge i vådrum anvendes normalt følgende hovedtyper:
- Tunge vægge på uorganisk underlag, fx beton, letbeton eller tegl
- Skeletvægge på underlag af pladematerialer.
2.2.1 Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer
Valg af vandtætningssystem og overfladebehandling på vådrumsvægge afhænger af den anvendte konstruktionsopbygning. Der er størst frihed mht. valg af vandtætningssystem, hvis konstruktionen er udført af uorganiske materialer og dermed anses for fugtsikker i sig selv. Kombinationsmulighederne for vægkonstruktioner og vandtætningssystemer fremgår af tabel 3 og tabel 4.
Tabel 3. Vægge i vådzone. Kombinationer af vægopbygning og vandtætningssystem. Der er for hver kombination angivet, i hvilken belastningsklasse en given kombination kan benyttes, fx kan en skeletvæg med gipsplader og PVC-beklædning anvendes i belastningsklasse L og M. Belastningsklasserne er forklaret nærmere i afsnit 1.1.2, Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser
Vandtætning Vægkonstruktion | MK-godkendt flisesystem med membran | PVC | Mindst 0,20 mm PE-folie eller 1 mm vådrumsmembran som underlag for pladebeklædning eller brædder | Flisesystem uden membran/male- behandling. Kravene for at opnå MK-god- kendelse skal være opfyldt og kunne dokumenteres 1) | Ingen, dvs. en vandafvisende overflade af flisebeklædning /malebehandling eller lignende 2) |
|---|---|---|---|---|---|
Beton in situ |   |   |   |   |   |
Beton/letbeton- elementer/blokke |   |   |   |   |   |
Tegl etc. |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med ‘vandtætte’ plader 5) |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med kalciumsilikatplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med ce- mentbaserede plader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med vådrumsgipsplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med fibergipsplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med laminatplader 6) |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med bræddebeklædning |   |   |   |   |   |
- Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 2.3.1 og malebehandlinger/vådrumsmalesystemer i afsnit 2.3.3.
- Vægge af tegl og letbeton kan ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum. Kolonnen gælder for beklædning af fliser opsat i almindelig fliseklæber, som yder mindre sikkerhed mod vandgennemtrængning end løsninger, hvor der er anvendt et vandtætningssystem. Derfor bør væggene vandtætnes, inden fliserne opsættes.
- Fliser kan anvendes. Malebehandling på uorganisk underlag bør så vidt muligt undgås – eller i hvert fald kun benyttes i belastningsklasse L – fordi malebehandling i vådzone indebærer et stort vedligeholdelsesbehov, der stiger med belastningen.
- Det er mht. vandtæthed muligt at udføre PVC-beklædning på pudsede teglvægge, men det er vanskeligt/umuligt at udføre æstetisk tilfredsstillende, fordi alle ujævnheder bliver synlige gennem belægningen.
- Ved ‘vandtætte’ plader forstås plader, som enten har en ETA- eller en MK-godkendelse, og som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning eller opsættes på et vandtæt underlag.
- Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.
Tabel 4. Vægge i fugtig zone. Kombinationer af vægopbygning og vandtætningssystem. Løsninger markeret med grønt kan anvendes. Der er for hver kombination angivet, i hvilken belastningsklasse en given kombination kan benyttes, fx kan en skeletvæg med gipsplader og PVC-beklædning anvendes i belastningsklasse L og M. Belastningsklasser er forklaret nærmere i afsnit 1.1.2, Belastningsklasser.
Vandtætning Vægkonstruktion | MK-godkendt flisesystem med membran | PVC | Mindst 0,20 mm PE-folie eller 1 mm vådrumsmembran som underlag for pladebeklædning eller brædder | Flisesystem uden membran/male- behandling. Kravene for at opnå MK-god- kendelse skal være opfyldt og kunne dokumenteres 1) | Ingen, dvs. en vandafvisende overflade af flisebeklædning /malebehandling eller lignende |
|---|---|---|---|---|---|
Beton in situ |   |   |   |   |   |
Beton/letbeton- elementer/blokke |   |   |   |   |   |
Tegl etc. |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med ‘vandtætte’ plader 2) |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med kalciumsilikatplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med ce- mentbaserede plader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med vådrumsgipsplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med fibergipsplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med laminatplader 3) |   |   |   |   |   |
Skeletvæg med bræddebeklædning |   |   |   |   |   |
- Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 2.3.1 og malebehandlinger/vådrumsmalesystemer i afsnit 2.3.3.
- Ved ‘vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning.
- Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.
- Fliser kan anvendes. Brug af malebehandling på uorganisk underlag bør undgås, da det medfører stort vedligeholds-behov.
- Det er mht. vandtæthed muligt at udføre PVC-beklædning på pudsede teglvægge, men det er vanskeligt/umuligt at udføre æstetisk tilfredsstillende, fordi alle ujævnheder bliver synlige gennem belægningen.
2.2.2 Tunge vægge
Tunge vægge består oftest af betonelementer, murværk af tegl, letbetonelementer eller -blokke.
På tunge uorganiske vægge anvendes især fliser som vægbeklædning.
Beton- og letbetonvægge kan svinde og krybe under hærdningen, hvilket kan forårsage skader, fx revner i fliserne. De bør derfor ikke beklædes med fliser over større arealer, før hovedparten af svindet og krybningen er overstået
For beton er en hærdningstid på 2-3 måneder nødvendig, afhængig af tykkelse, temperatur og fugtforhold.
Opsætning af fliser på letklinkerbeton bør først ske, når fugtindholdet er faldet til 4-8 vægtprocent, afhængigt af densiteten. Udtørringen vil, afhængig af metode, normalt tage mellem 3 uger og 2 måneder i et lukket, opvarmet hus. Restfugtindholdet bør bestemmes inden fliser sættes op. Oplysninger om udtørringsforløb og måling af restfugtindhold kan fås hos leverandørerne af letklinkerbeton.
Udtørring af porebeton vil tage cirka 3 uger i lukket, opvarmet hus.
Fliser opsættes med fleksibel fliseklæber, så mindre bevægelser fra restsvind og fugt- og varmepåvirkning kan optages.
Almindelig flisebeklædning er ikke vandtæt. På fugtfølsomme eller fugtsugende underlag, fx tegl eller porebeton, bør flisebeklædning derfor suppleres med en vandtæt behandling. Den kan eksempelvis udføres med et vandtæt flisesystem med en ETA- eller en MK-godkendelse, se afsnit 2.3.1, Vandtætte flisesystemer og beklædningssystemer. Er væggen tætnet med en membran fra et godkendt flisesystem, opklæbes fliserne som beskrevet i leverandørens vejledning, herunder med en fliseklæber, som hører til det godkendte flisesystem.
2.2.3 Lette vægge
Lette vægge er skeletvægge med pladebeklædning, fx af gipsplade, kalciumsilikatplade eller spånplade. Beklædning kan også udføres med brædder.
Skelettet udføres som et stolpeskelet, normalt af 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm. Stolpeafstanden afhænger af pladebeklædningen.
Lette vægge skal beskyttes med et vandtæt lag.
Når ydervægge er udført som skeletvægge, fungerer væggenes vandtætningssystem også som dampspærre. Den almindelige dampspærre skal derfor udelades for at undgå fugtophobning i væggene. En dampspærre af mindst 0,2 mm PE-folie kan dog bibeholdes, hvis den samtidig fungerer som vandtæt lag bag en beklædning med kalciumsilikatplader.
Gipspladevægge kan udføres med gipskarton- eller fibergipsplader. Gipskartonplader skal være vådrumsgipsplader, som har silikoneimprægneret kerne. Der skal opsættes to lag plader i hele rummet. For fibergipsplader i 12,5 mm tykkelse skal der ligeledes anvendes to lag plader i hele rummet. Fibergipsplader i 15 mm tykkelse kan anvendes i ét lag forudsat, at stolpeafstanden i skelettet reduceres til højst 300 mm.
Gipsplader skal have vandtæt beklædning på den side, der vender ind mod vådrummet. I vådzonen må kun anvendes PVC-beklædning eller MK-godkendte vandtætte flisebeklædninger med membran. I fugtig zone kan tillige anvendes malebehandling eller flisebeklædning med vandtætningsmidler, med eller uden membran, der opfylder betingelserne for at opnå en ETA eller MK-godkendelse.
Kalciumsilikatplader kan ligeledes anvendes på skelet af stål eller træ. Der anvendes to pladelag, hvoraf det inderste kan være en gipsplade (almindelig gipskarton- eller fibergipsplade). Normalt udføres de med et vandtæt lag af PE-folie under det yderste pladelag. Vandtætningen kan dog også udføres som for gipsplader med vandtæt flisebeklædning eller PVC. Flisebeklædningen skal i så fald være godkendt til brug på kalciumsilikatplader.
Spånplader og krydsfiner kan anvendes i et lag med mindste tykkelse på henholdsvis 22 mm og 15 mm. Som vandtæt overfladebeklædning må kun anvendes PVC-banevarer med svejste samlinger. Træplader har større fugtbevægelser end øvrige pladematerialer, der kan anvendes til vådrumsvægge. Pladekanter holdes derfor ca. 2 mm fri i indadgående hjørner og mellem plader, så udvidelser i pladerne efter opsætning kan optages.
Bræddebeklædning kan anvendes som færdig vægbeklædning i fugtig zone, når de opsættes på et vandtæt underlag. Underlaget kan være:
- Pladebeklædning forsynet med en vandtætningsmembran, der hører til en ETA eller et MK-godkendt flisesystem.
- PE-folie eller anden membran i dokumenteret god kvalitet og med lang levetid.
Brædderne skal være med fer og not, der oftest opsættes direkte på underlaget. De kan også opsættes med ventileret hulrum på bagsiden, se SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015). Opsættes brædderne vandret skal fersiden vende opad for at mindske risikoen for fugtophobning i beklædningen.
For at beskytte brædderne mod opsprøjt fra gulvet anbefales det, at beklædningen slutter mindst 100 mm over gulvet, se figur 22. Gulvets vandtætte lag eller belægning skal i så fald føres mindst 150 mm op ad væggene for at opnå et overlap på mindst 50 mm med væggens vandtætte lag, se figur 23.
Brædder, der opsættes direkte på underlag skal være mindst 15 mm tykke. Vægskelettet skal være af træ eller forzinket stål med en stolpeafstand fra midte til midte på højst 600 mm. Der skal benyttes træ med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm eller 70 mm stålprofiler. For at forbedre lydforholdene anbefales det at opsætte et pladelag og udfylde hulrummet med mineraluld, før brædderne monteres. Pladelaget kan fx være 13 mm vådrumsgips.
Hvis der ikke benyttes pladebeklædning, skal skelettet udfyldes helt med mineraluld. På underlaget opsættes en vandtæt membran, fx af mindst 0,20 mm PE-folie. På underlag af plader kan det vandtætte lag udføres som en mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran, der hører til et ETA- eller MK-godkendt flisesystem. Væggene skal dækkes helt af membranen.
Figur 22. Eksempel på bræddebeklædning opsat direkte på underlag af skeletvæg med 2 lag vådrumsgipsplader og mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran fra et vandtæt flisesystem. Gulvet er et krydsfinergulv med vandtæt membran. Membranen på væggen er den samme som på gulvet. I den vandrette træbeklædning vender ferene opad for at undgå opsamling af vand.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
Figur 23. Bræddebeklædning opsat direkte på underlag af skeletvæg med 2 lag vådrumsgips og 0,20 mm PE-folie. Gulvet er vist som spånpladegulv med PVC-belægning. PVC-belægningen er ført mindst 150 mm op ad vægge, med svejste skråsnit ved hjørnerne. PE-folien overlapper PVC-belægningen med mindst 50 mm.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
2.3 Vandtætte beklædninger
Vandtætte beklædninger anvendes her som betegnelse for både gulvbelægninger og vægbeklædninger. De kan udføres som:
- Vandtæt flisesystem/beklædningssystem, dvs. en vandtætningsmembran, fx påført i flydende form og beskyttet mod mekanisk påvirkning af fliser eller anden færdig overfladebeklædning
- Vandtæt beklædning, dvs. en PVC-gulvbelægning med vandtætte samlinger
- Vådrumsmalesystem, dvs. et samlet system af maleprodukter, fx primer, klæber, glasfibervæv og maling, som tilsammen udgør en vandtæt overflade.
Leverandørens monteringsvejledning skal altid følges, bl.a. ved udførelse af samlinger og gennemføringer. Materialer fra forskellige leverandører eller systemer må ikke kombineres, da der ikke er dokumentation for, hvordan sådanne kombinationer virker.
2.3.1 Vandtætte flisesystemer og beklædningssystemer
Opbygning
Vandtætte flisesystemer er betegnelsen for vandtætningssystemer, som typisk består af:
- Primer, vandtætningsmembran med tilhørende armeringsbånd, manchetter etc., fliseklæber, fliser, fugemørtel og eventuelt fugemasse
- Præfabrikeret vandtæt membran med tilhørende klæber og andre hjælpematerialer.
Flisebeklædningen skal beskytte vandtætningsmembranen mod mekanisk overlast.
Figur 24. Eksempel på typiske arbejdsoperationer ved skeletvæg og gulv, der anvendes som underlag for et vandtæt flisesystem, hvor membranen påføres i flydende form. Gulv- og vægoverflader skal være stabile, rene og med tilstrækkelig styrke til at bære vandtætningsmembran og flisebeklædning. Alle pladesamlinger på vægge og overgange mellem gulv og vægge strimles med armeringsvæv. Der monteres (afhængigt af system) manchetter omkring gulvafløb og rørgennemføringer. Til sidst påføres vandtætningsmembran i flydende form, og der monteres fliser.
Vandtætte flisesystemer til organiske underlag, skeletvægge mv. skal opfylde betingelserne for at opnå en ETA eller en MK-godkendelse. Kravene omfatter bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed, vedhæftning, lagsammenhæng samt modstandsevne mod stød og slag. Kravene til vandtætte flisesystemer er beskrevet i MK 7.00/012, Vægbeklædninger til vådrum. MK prøvnings- og godkendelsesbetingelser (ETA-Danmark, 2014).
Underlaget klargøres normalt ved at inddække/armere pladesamlinger, hjørnesamlinger, tilslutninger, rørgennemføringer samt overgange mellem gulv og væg. Det kan ske med væv eller med specielle armeringsbånd og tætningsmanchetter. Typiske arbejdsoperationer i forbindelse med vandtætte flisesystemer er vist på figur 24.
Normalt benyttes fliseklæber ved opsætning og lægning af fliser. Store fliser er vanskelige at få til at ligge helt jævnt. Det skyldes, at eksempelvis krumninger i flisen, tolerancer på flisetykkelsen eller små drejninger af flisen i forbindelse med lægning vil resultere i forholdsvis store spring ved flisekanter. Desuden er det vanskeligt at lave fald mod traditionelle kvadratiske gulvafløb. Derfor bør fliser ikke være større end ca. 200 × 200 mm, medmindre de udlægges med kuvertfald, dvs. skæres efter faldlinjerne. Alternativt kan der anvendes rende- eller hjørneafløb, hvor gulvfladen kan udføres plan, men med hældning mod afløb overalt.
Gulvfliser bør være mindst 5 mm tykke. Fliser bør ikke have større vandoptagelse end 10 % i henhold til DS/EN ISO 10545-3:1997 (Dansk Standard, 1997). Til gulve med gulvvarme anvendes hårdtbrændte fliser med en vandoptagelse på højst 6 %.
Yderligere oplysning om fliser findes i publikationerne Fliser på væg og gulv (Brandt, 2006), Fliser og klinker (Hansen, Andreasen & Hansen, 2009) og BYG-ERFA erfaringsbladene (42) 14 10 06, Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser, (42) 05 04 11, Misfarvning af fuger i vådrum – årsager, forebyggelse og udbedring og (43) 01 03 01, Keramiske fliser og klinker – lægning af gulve i cementmørtel (Byg-Erfa, 2014; 2005; 2001b).
Flisebelægning og -beklædning i vådzone
I vådzonen stilles de strengeste krav til vandtæthed. På skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder organiske materialer, skal der anvendes flisesystemer der har en ETA eller MK-godkendelse til brug på det pågældende underlagsmateriale, se tabel 1 og tabel 3 i afsnit 2.2.1, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer.
Flisesystemet skal indeholde et egentligt vandtæt lag i form af en membran. Membraner, som påføres i flydende form, skal have en tykkelse på mindst 1,0 mm. Præfabrikerede membraner kan eventuelt være tyndere end 1,0 mm, men de skal være så robuste, at de kan modstå mindre stød og slag i forbindelse med byggeprocessen. Der skal anvendes de primere, armeringsbånd, manchetter, vandtætningsmembraner, fliseklæbere, fugemørtler mv., som hører til det pågældende vandtætte flisesystem, fordi godkendelsen omfatter hele systemet.
De materialemængder, hærdningstider mv., som er angivet i godkendelsen, skal overholdes. Herunder skal de flydende membraner påføres i den korrekte mængde, så der opnås den krævede lagtykkelse på 1,0 mm i tør tilstand. Flisesystemets godkendelse gælder kun for de underlag, som er omtalt i godkendelsen.
Flisebeklædning i fugtig zone
I fugtig zone er kravene til vandtæthed lidt mere lempelige end i vådzone. Det er naturligvis altid muligt at anvende alle de flisesystemer, som er godkendt til brug i vådzone, på skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder organiske materialer. Desuden kan andre systemer anvendes, fx systemer hvor primer og klæber tilsammen udgør væggens vandtætte lag, men hvor der ikke er en egentlig membran, eller systemer med en tyndere membran.
Flisesystemer til brug i fugtig zone kan opnå en ETA eller MK-godkendelse, fx et flisesystem med tyndere membran eller helt uden membran, men godkendelse kræves ikke. Leverandøren skal dog altid kunne dokumentere, at kravene for at opnå en godkendelse er opfyldt, se MK 7.00/012, Vægbeklædninger til vådrum. MK prøvnings- og godkendelsesbetingelser (ETA-Danmark, 2014). Dokumentation kan fx være prøvningsrapporter fra et uvildigt prøvningsinstitut.
Et flisesystem uden godkendelse, men med dokumenterede egenskaber, må kun anvendes på skeletvægge med underlag af vådrumsgips-, fibergips-, cementbaserede-, vandtætte- eller kalciumsilikatplader. De primere, fliseklæbere, fugemørtler mv., som leverandøren har specificeret, skal anvendes.
Eksempler på samlinger mellem skeletvægge og gulv med undergulv af krydsfiner er vist i figur 25 til figur 27.
Figur 25. Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader med vandtæt, godkendt flisesystem med membran, og undergulv af krydsfiner med PVC-belægning. Væggens vandtætningsmembran overlapper den opbøjede PVC-gulvbelægning med 50 mm. Væggen er spartlet over den opbøjede belægning for at opnå en jævn overgang, og belægningen er primet. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisesystemets vandtætningsmembran og gulvbelægningen. Flisebeklædningen er afsluttet 100 mm over gulv for at beskytte flisekanten mod opsprøjt og mod stød og slag.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
Figur 26. Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader med vandtæt, godkendt flisesystem med membran, og undergulv af krydsfiner med præfabrikeret vandtæt membran. Væggens vandtætningsmembran overlapper gulvets vandtætte, præfabrikerede membran med 50 mm. Membranen i gulvet er afsluttet 100 mm over færdigt gulv. Væggen er spartlet over den opbøjede, vandtætte membran for at opnå en jævn overgang. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisebeklædningens vandtætte membran og den vandtætte membran i gulvet. På gulvet er fliserne klæbet til afretningslaget. I overgangen mellem gulv og vægge er der fleksibel mørtelfuge.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
Figur 27. Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader og gulv af krydsfiner. Både gulv og vægge er med vandtæt, godkendt flisesystem med membran. Samlingen mellem gulvet og væggene er påført vandtætningsmembran og er armeret med væv eller armeringsbånd som anvist i den aktuelle lægningsvejledning. Den vandtætte membran i flisesystemet dækker alle vægflader og hele gulvfladen. Lagtykkelsen af membranen er overalt mindst 1,0 mm. Gulvets fald er opbygget i undergulvet. I overgangen mellem gulv og vægge er der fleksibel mørtelfuge.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
2.3.2 PVC-belægning og -beklædning
PVC-gulvbelægninger og -vægbeklædninger betegnes her PVC-beklædninger. De er vandtætte i sig selv, hvis de rigtige materialer anvendes, og arbejdet udføres korrekt. PVC-beklædninger til vådrum skal være banevarer, der er homogene eller laminerede af homogene lag. De skal opfylde særlige kvalitetskrav og må af hensyn til svejsbarheden højst indeholde 50 % fyldstof i hvert lag.
Beklædningerne må ingen steder være tyndere end 2,0 mm på gulve og 1,5 mm på vægge. De skal af hensyn til klæbning have plan bagside.
Figur 28. Svejsefuger i elastiske gulvbelægninger. Svejsefuger udføres ved såvel ind- som udadgående hjørner med skråsnit i den opbøjede belægning. Ved rørgennemføringer forkrøppes fugen, så trådsvejsning af fugen ikke hindres af gennemføringen. Afstanden mellem rør og væg skal være mindst 30 mm, og gennemføringen skal udføres med en vandtæt bøsning, der er beregnet til PVC-belægning.
Rørgennemføringer udføres vandtætte med bøsninger. PVC-beklædninger må ikke have samlinger over pladestød i gulv eller vægge. Gulv og/eller vægge skal beklædes i hele deres udstrækning. Alle samlinger i beklædningen skal trådsvejses.
PVC-vægbeklædning kan samles vandtæt til PVC-gulvbelægning ved sammensvejsning, se figur 28, alternativt kan der udføres overlapssamling.
Eksempler på samlinger mellem PVC-beklædning på vægge og PVC-belægning på gulv er vist i figur 29 og figur 30.
Figur 29. Eksempel på PVC-vægbeklædning på skeletvæg med gipsplader og PVC-gulvbelægning på undergulv af spånplade. Vægbeklædningen overlapper gulvbelægningen med 50 mm. Samlingen er klæbet. Gulvbelægningen er her ført 150 mm op ad vægge, så samlingen kommer til at ligge 100 mm over færdigt gulv. Herved beskyttes den klæbede samling mod opsprøjt. Inden montering af vægbeklædning er der udspartlet mellem gulvbelægning og væg for at opnå en jævn overgang.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
Figur 30. Eksempel på gulv med PVC-belægning på undergulv af spånplade på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. Belægningen er i det viste eksempel ført 60 mm op ad væggene (svarende til minimumskravet) og er samlet med PVC-beklædningen på væggene ved trådsvejsning.
Gulv |   |
|---|
2.3.3 Vandtætte malebehandlinger/vådrumsmalesystemer
For vandtætte malebehandlinger til brug i fugtig zone skal leverandøren altid kunne dokumentere, at kravene for at opnå en ETA eller MK-godkendelse er opfyldt. Kravene omfatter bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed, vedhæftning, lagsammenhæng samt modstandsevne mod stød og slag. Kravene til malingssystemer er beskrevet i MK 7.00/012, Vægbeklædninger til vådrum. MK prøvnings- og godkendelsesbetingelser (ETA-Danmark, 2014).
I vådrum med skeletvægge med pladebeklædning eller andre vægge, der indeholder organisk materiale, fx træ, må vandtætte malebehandlinger kun benyttes i fugtig zone. Vandtætte malebehandlinger er systemer, dvs. de består af flere komponenter, typisk primer, glasfilt (eller glasvæv) opsat med tilhørende specialklæber, fugtstabil vævfylder og maling til færdigstrygning, se figur 31. Glasfilt eller glasvæv opsat med specialklæber udgør ofte membranen i et vådrumsmalesystem.
Vandtætte malebehandlinger kan også anvendes på murede vægge og betonvægge, såfremt leverandøren kan dokumentere, at behandlingerne er anvendelige på disse underlag, se afsnit 2.2, Vægge. Også på uorganisk underlag bør brug af malebehandling undgås i vådzonen – eller i hvert fald kun benyttes i belastningsklasse L.
Der må ikke anvendes malebehandling af overvægge i vådzonen på skeletvægge og vægge, der indeholder organiske materialer, dvs. der må ikke udføres malebehandling af overvægge i brusenicher og over badekar.
Figur 31. Eksempel på typiske arbejdsoperationer, når pladeunderlag mv. påføres vandtæt malebehandling.
1: Spartling og afslibning.
2: Primning.
3 og 4: Opklæbning af glasfibervæv med specialklæber og eventuel mætning af vævet, fx med supplerende specialklæber.
5: Eventuel efterspartling eller påføring af vævfylder.
1: Spartling og afslibning.
2: Primning.
3 og 4: Opklæbning af glasfibervæv med specialklæber og eventuel mætning af vævet, fx med supplerende specialklæber.
5: Eventuel efterspartling eller påføring af vævfylder.
6, 7 og 8: Færdigstrygning med maling ad en eller flere omgange.
Figur 32 til figur 34 viser eksempler på samlinger mellem gulv og vægge med vandtætte malebehandlinger, dvs. malebehandlinger, som opfylder kravene for at opnå en ETA eller MK-godkendelse.
Figur 32. Eksempel på samling mellem skeletvæg med malebehandling og gulv med PVC-belægning på undergulv af spånplade. Den vandtætte malebehandling overlapper PVC-gulvbelægningen med 30 mm. Samlingen er spartlet for at opnå en jævn overgang til belægningen. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem den vandtætte malebehandling og den vandtætte membran i gulvet. Gulvbelægningen er her ført 130 mm op ad væggene, så malebehandlingen afsluttes 100 mm over gulvet. Malebehandling må på skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, kun anvendes i fugtig zone.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
Figur 33. Eksempel på samling mellem skeletvæg med malebehandling og gulv med flisebelægning på undergulv af konstruktionskrydsfiner. Vandtætningsmembranen fra gulvet er i eksemplet ført 130 mm op ad væggene. Den vandtætte malebehandling er afsluttet på oversiden af sokkelfliserne og overlapper flisegulvets vandtætte lag med mindst 30 mm. Samlingen mellem sokkel og malebehandling afsluttes som regel med en akrylfuge eller lignende. Samlingen mellem vådrumsmembran og pladebeklædning er spartlet for at opnå en jævn overgang. På skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, må malebehandling kun anvendes i fugtig zone.
Gulv |   |
|---|---|
Væg i vådzone |   |
Væg i fugtig zone |   |
Figur 34. Eksempel på flisebelægning klæbet på afretningslag på vandtæt betondæk. Samlingen mellem gulv og vægge skal udføres med vandtæt inddækning som vist. Inddækningen går derfor mindst 100 mm ud på betondækket og mindst 100 mm op ad væggene. I det viste eksempel er inddækningen dog ført 150 mm op ad væggene. Når malebehandlingen overlapper opføringen med 50 mm, opnås en sokkelhøjde på 100 mm, hvilket beskytter malebehandlingen mod opsprøjt.Malede vægge bør af hensyn til vedligehold undgås også for uorganiske vægge i vådzone.
Gulv.
Væg i vådzone
Væg i fugtig zone.
Gulv.
Væg i vådzone
Malede vægge bør af hensyn til vedligehold undgås også for uorganiske vægge i vådzone.
Væg i fugtig zone.
2.4 Lofter og fuger
2.4.1 Lofter
Lofter i vådrum skal normalt udføres lufttætte for at hindre opstrømning af varm, fugtig rumluft. Dette kan fx opnås ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene eller med en korrekt udført dampspærre. Af hensyn til diffusion er der normalt kun behov for dampspærre, når vådrummet vender mod uopvarmede rum, fx tagrum. Der må ikke anbringes dampspærre eller andre dampstandsende lag i lofter mellem to vådrum, fordi et dampstandsende lag kan opsamle vand og derved forsinke konstatering af utætheder i overliggende vådrumsgulve.
Der stilles ikke krav til typen af loftsplader, antal lag eller overfladehandling af lofter i vådrum, men det er en fordel, hvis plader eller overfladebehandling kan tåle lettere vandpåvirkning.
2.4.2 Fuger
Fuger i vådrum kan være fuger mellem fliser, fuger mellem bygningsdele og fuger omkring gennemføringer. Uanset hvor god en fuge er, kan det ikke forventes, at den forbliver vandtæt. Tætheden af en vådrumskonstruktion må derfor aldrig afhænge alene af tætheden af en fugemasse. Den skal sikres på anden vis, fx ved hjælp af en vandtæt membran.
Der anvendes to hovedtyper af fuger i vådrum: fleksible mørtelfuger og elastiske fuger.
Fleksible mørtelfuger
Fleksible mørtelfuger kan anvendes, hvor der kun forventes små bevægelser mellem de bygningsdele, der fuges imellem, og hvor det kan accepteres, at der optræder fine revner under brug. Selvom der er små revner, er vandtætheden intakt, da den ikke afhænger af fugen, men er sikret på anden vis, fx med en vandtætningsmembran. Fleksible mørtelfuger kan derfor anvendes i de fleste veludførte vådrum, hvor vandtætheden er sikret i konstruktionen eller med en membran, og hvor der er etableret god sammenhæng mellem gulv og vægge. Eksempelvis vil der normalt kun forekomme små bevægelser i murede eller støbte konstruktioner, hvor hovedparten af svindet og krybningen er overstået. Det samme gælder skeletkonstruktioner med gips- eller kalciumsilikatplader, hvor skelettet er forsvarligt fastgjort til bjælker eller betondæk.
Fleksible mørtelfuger anvendes i forbindelse med flisebeklædning på gulv og vægge. De er baseret på cement, og fugemassen er tilsat kunststof, som bevirker, at den hærdede fuge er i stand til at optage små deformationer. Når der anvendes fleksible fuger, er der kun lille risiko for at skade membranen ved udskiftning af fugen.
Elastiske fuger
Elastiske fuger anvendes, hvor der forventes bevægelser mellem tilgrænsende bygningsdele og omkring gennemføringer, som fleksible mørtelfuger ikke er i stand til at optage, eller hvor der er krav til støj fra boliger og installationer. Desuden anvendes de, hvor revner er uønskede af hygiejniske årsager. Elastiske fuger skal være mindst 6 mm brede, og dybden skal være ca. 2/3 af bredden. Dette sikrer, at de forventede bevægelser kan optages. Der bør anvendes bundstop eller sliptape som modhold for fugemassen og primer til at sikre vedhæftning til kontaktfladerne. Elastisk fugemasse til brug i vådrum skal være tilsat fungicider for at hindre begroning.
Elastiske fuger skal være udformet, så fugemassen kan udskiftes, dvs. så den gamle fugemasse kan udskæres og kontaktfladerne afrenses, hvis der fx optræder skimmelvækst. Udskiftning må ikke beskadige vandtætningen, fx en bagvedliggende membran. Risikoen for skader på membranen er stor, hvis man ikke er forsigtig, når fugen skæres ud.